Kvalning på landingsforpligtelsen
Kvælning på landingsforpligtelsen:
blandede signaler, svære spørgsmål og uenige synspunkter i Bruxelles
Bruxelles, den 31. maj 2018
Brian O'Riordan
Landingsforpligtelsen (LO) er en af de mest vidtrækkende og kontroversielle foranstaltninger, der blev indført i den reformerede fælles fiskeripolitik (FFP) fra 2013. Designet til at tackle både etiske (madspild) og bevaringsmæssige (selektivitet/overfiskeri) problemer, kom det som et lyn fra en klar himmel efter en stærkt lade kampagne rettet mod såvel den brede offentlighed som europæiske beslutningstagere og ledet af tv-personligheder. Det var slet ikke forudset i grønbogen fra 2009, og der blev afsat ringe tid til at finde ud af, hvordan en sådan foranstaltning kunne gennemføres i praksis. DG Mares foretrukne tilgang til gennemførelsen har været gradvist at indfase landingsforpligtelsen over en 4-årig periode (2015 til 2019) og tage fat på problemer og løse dem, efterhånden som de opstår, frem for at forsøge at forudse og løse problemer på forhånd.
Tre og et halvt år inde i implementeringen og med blot 7 måneder til dens fulde ikrafttræden, Man må håbe, at de fleste børnesygdomme ved LO efterhånden er blevet rettet ud.
Dette var det indtryk, der blev givet af Karmenu Vella, kommissær for maritime anliggender og fiskeri, i en tale til Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg den 15. maj. Han fremhævede, at: “Reglerne er klare: Fra den 1. januar 2019 gælder landingsforpligtelsen for alle fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og i Middelhavet af mindstemål. Dette er reglerne i CFP, som alle er enige om, og som har været velkendte for alle i mere end fire år nu. Reglerne kan ikke ændres midt i en kamp... Det ville undergrave den reformerede CFP. Og det ville skade vores troværdighed.”
Men en sådan klarhed i vision og formål manglende i diskussionerne i Europa-Parlamentet den foregående dag under en workshop om “landingsforpligtelsen og flaskehalsarter i Flerarter og Blandede Fiskerier”. Efter præsentation og drøftelse af 3 casestudier fra de nordvestlige vandene, Nordsøen og de sydvestlige vandene opsummerede Alain Cadec, formand for Fiskeriudvalget, ved at anføre, at: Diagnosen er meget klar: usikkerhed, vanskelighed, kompleksitet... Jeg fortrød ikke at have stemmet imod landingsforpligtelsen”.
Ikke en eneste af de 9 MEP'er, der talte under debatten, forsvarede landingsforpligtelsen (LO). Én påpegede, at forskerne ikke var kommet med nogen løsninger, og at undtagelsesordningen ikke kunne implementeres den 1. januar 2019. En anden talte om forvirring og problemer og efterlyste en længere overgangsperiode og større fleksibilitet. Endnu en erklærede, at undtagelsesordningen ikke var forenelig med et system for fangstmængder [TAC] / kvoter og var vanskelig at forene med blandet fiskeri. Der blev tilmed efterlyst en plan B.
DG Mare-repræsentanten var enig i, at der var usikkerheid og kaos, men mente, at LO's “værktøjskasse” (kvotebytte / fleksibilitet, de minimis-regler, TAC-forhøjelser, undtagelser osv.) bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt. Repræsentanten bemærkede også, at videnskabsfolk ikke er i stand til at give et fuldt billede af kvælningsproblemet; “chokes kvæler ikke, fordi LO'en endnu ikke er fuldt implementeret”I betragtning af, at LO bliver implementeret gradvist, er der brug for mere tid og tålmodighed for at se, hvordan tingene udvikler sig, og et behov for at se på LO “på en anden måde”, konkluderede hun.
Nordsø-sagen fremhævede kompleksiteten ved at definere specifikke fiskerier, idet de er kategoriseret af et stort udvalg af redskabstyper, årstider, arter osv. Oplægsholderen, en fransk videnskabsmand, fremhævede, at fiskeridødeligheden i Nordsøen stiger igen, og at tidligere gevinster kan gå tabt. Hun bemærkede også, at "choke"-problemer kun vil blive et problem, hvis landingsforpligtelsen (LO) implementeres strengt. I øjeblikket er der ikke observeret eller rapporteret om "choke"-problemer til STECF, bemærkede hun.
Sagen om de sydvestlige farvande fremhævede, at kombinationen af FMSY og LO vil skabe alvorlige problemer og lukke fiskeriet. Det blev bemærket, at "choke-arter" er et dynamisk problem, især i betragtning af klimaændringer. Det blev konkluderet, at indvirkningen fra "choke-arter" vil ændre sig over tid – en kompliceret situation, som sandsynligvis vil forblive kompliceret.
Der blev rejst forskellige spørgsmål af MEP'erne, herunder et fra en galicisk MEP om indvirkningen af LO'en på det kystnære fiskeri i betragtning af uligheden i kvotefordelingen. I Galicien, Europas vigtigste fiskeriregion og den region, der er mest afhængig af fiskeriet, er 90% af den 4.500 fartøjer store fiskerflåde klassificeret som “artes menores”, hvilket omfatter fartøjer med en gennemsnitlig længde på 8,8 meter, der anvender passive redskaber. De fleste af disse fartøjer fisker i blandede fiskerier, hvor der forekommer både kvote- og ikke-kvoteartede arter.
Men som i andre europeiske medlemsstater har den småskala passive redskapsflåten liten adgang til kvote, idet flåten mangler den nødvendige fangsthistorikken for å kvalifisere til dette. Kvoteforvaltning ble introdusert som et tiltak for flåter i større skala og blir nå påtvunget småskalaflåtene gjennom landingsforpliktelsen (LO), til tross for at det meste av kvoten tildeles den storskala flåten. Dette gjør kvoteforvaltningen, og dermed LO, urimelig diskriminerende overfor mindre fartøyer.
Der blev også stillet et spørgsmål på vegne af de skotske demersale trawlerhuse, for hvem en af de vigtigste the arter er torsk, og som vil blive hårdt ramt af flaskehalse. De spurgte hvilken “søjle” i FCP skal offres – de fiskeriniveauer, der er fastsat på MSY, implementeringen af LO eller fiskerne.
Oplægsholderen i Nordsø-sagen bemærkede, at en ophævelse af landingsforpligtelsen ikke vil løse noget, og at udkastningsproblemet ikke vil løse sig selv. Hun mente, at landingsforpligtelsen havde været et nyttigt redskab til at skabe opmærksomhed om problemet med udkast, men at det nu var tid til at se på to forskellige, men forbundne målsætninger:
a) ønsket om at reducere udsmid, og
b) ønsket om at lande alle fangster.
Sidstnævnte ses ofte som den værste mulighed, men ukontrolleret udsmid betyder også ukontrolleret fiskeriindsats. Hun mente, at “præcis dokumentation af udsmid til søs har en højere prioritet for opnåelse af bæredygtighed end ilandsætningsforpligtelsen ALLE fanget fisk”Hvad angår det kystnære fiskeri, mente hun, at der var blevet udført en hel del forskning, og at problemstillingen vedrørende udsmid i det kystnære fiskeri kunne indkapsles i det ordsprog, at små både ligesom børn er lig med små problemer, mens store både er lig med store problemer. Et sådant synspunkt afspejler ikke de forskellige realiteter, som de forskellige flåder må forholde sig til, navnlig det kystnære fiskeris begrænsede geografiske placering og sæsonbetingede karakter sammenlignet med de større flåders meget mobile karakter, større aktionsradius og helårsvirksomhed. Uanset om der er tale om små eller store flåder, LIFE vurderer, at truslen om overhængende konkurs for alle flådesegmenter er et stort problem uanset fartøjets størrelse.
Et sådant synspunkt blev udtrykt af den spanske videnskabsmand, der præsenterede sagen om Sydvestlige Vande. Han mente, at da det kystnære fiskeri (SSF) og det langdistance-/storskala-fiskeri (LSF) er ret forskellige, er der behov for en forskellig tilgang for hvert flådesegment.
Præsentatoren for de nordvestlige farvande, en irsk videnskabsmand, svarede på det skotske spørgsmål ved at sige, at hvis fiskerisektoren ikke fiskede på en bæredygtig måde, var det ikke et spørgsmål om at opgive fiskerne, men snarere at fiskerne ville miste deres markeder på grund af forbrugerpres. Det var det valg, han følte; enten overholde LO eller miste sine markeder. Hvad angår SSF, mente han, at tildeling var et nationalt anliggende, og at det var op til staterne at afgøre, hvordan de tildelte kvoter og behandlede SSF.
Ifølge Low Impact Fishers of Europe (LIFE) vil LO få en uproportionering indvirkning på små, polyvalente passive redskabsfiskeriaktiviteter (fartøjer på under 12 meter, der anvender ikke-trukne redskaber). Generelt er disse operationer meget selektive med meget lave mængder af udsmid sammenlignet med trawling og andre trukne redskaber. Bare fordi der er mindre udsmid i det kystnære fiskeri, betyder det ikke, at de påvirkes mindre af landingsforpligtelsen. Landingsforpligtelsen er helt sikkert blevet udformet med storskala-aktivt-redskabs-sektoren i tankerne, ikke sektoren for lav-påvirknings-passive redskaber. Dette afspejles i det faktum, at der i de sidste årtier er blevet udgivet 3924 videnskabelige artikler relateret til udsmidsproblematikker, hvoraf 3760 har fokuseret på storskala-operationer og kun 164 har taget højde for konsekvenserne for det kystnære fiskeri.
Manglen på adgang for små fiskere til den kvote, der er nødvendig for at forblive levedygtige, når LO fuldt ud implementeres i 2019, gør dem yderst sårbare over for “kvoteklemmer” og tvinger dem enten til at lægge skibene op og gå konkurs eller til at bryde loven og tage konsekvenserne. For SSF frygter LIFE, meget vel for at politikken om aflagte fangster kan blive en nul-fiskeri-, nul-indkomst-politik for SSF.
LIFE ploger derfor for en tosporet tilgang til LO'et for SSF. Først og fremmest skal der stilles en nødvendig og retfærdig kvoteallokering til rådighed, for at SSF kan planlægge og styre deres drift. En sådan allokering bør indebære en vis form for puljeordning af kvoten, som der kan trækkes på efter behov for at håndtere chokelement-problematikken, i takt med at den opstår. For det andet vil en bevægelse mod anstrengelsesregulering for kystsegmentet af SSF-flåden kunne udgøre en mere retfærdig og effektiv måde at håndtere både adgangsproblematikken og problemet med udsmid på.
Yderligere oplysninger:
Vellas tale til parlamentet den følgende dag https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2014-2019/vella/announcements/speech-commissioner-vella-european-parliament-pech-committee_en
DGMare information: https://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/discards/
Fiskeriudvalgets workshop om landingsforpligtelsen og flaskehalsarter: https://research4committees.blog/2018/05/28/pech-workshop-landing-obligation-and-choke-species-in-multispecies-and-mixed-fisheries-2/
Småskalafiskeri og målet om nul udsmid. Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker. 2015 http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/540360/IPOL_STU(2015)540360_EN.pdf



Festivalen vil finde sted på begge sider af Torne älv, krydsning af grænser, f.eks. i byerne Haparanda (Sverige) og Tornio (Finland). En konference skal finde sted fredag den 7. september 2018 på Peräpohjolan Opisto (adresse: Kivirannantie 13 – 15, 05410 Tornio, Finland). Netværksdanne, udveksling af information, fejringer og forskellige aktiviteter relateret til fiskerikultur vil finde sted på den svenske og finske side af Kukkolaforsen. Der er forudbestilt indkvartering til internationale gæster på Sverigefinska folkhögskola eller Park Hotel.
Den første internationale fiskerifestival fandt sted i 2014 på initiativ af erhvervsfiskeren Olli Klemola (Pälkäne, Finland), som følte behov for en mere direkte udveksling af information mellem fiskeriområder og lokalsamfund. LIFE-medlemmerne Snowchange Cooperative (
Støtter de nuværende regler et bæredygtigt fiskeri, eller er de en hindring for traditionelle praksisser? Hvordan bliver floder og søer plejet? Hvad foreslår videnskaben som bedste praksis for forvaltningen af fiskebestande? Hvordan sikrer man bedre fiskernes inddragelse i beskyttelse og administration af fiskeriet? Hvilken rolle spiller lokalsamfundet, og findes der metoder, der kan bruges som benchmark? Disse spørgsmål og mange andre vil blive drøftet under 3. Festival for nordiske fisketraditioner og besvaret takket være kollektiv refleksion og fælles arbejde.